Ministeriets oprindelige godkendelse 1. august 1993
Gældende vedtægter vedtaget af generalforsamling d. 30. april 2026
Offentliggjort på hjemmesiden d. 19. maj 2026
VEDTÆGT FOR HAY SKOLEN
Skolens navn, adresse m.v.
- 1. Skolens navn er Hay Skolen.
Stk. 2. Skolen er beliggende Stubmøllevej 35, 2450 København SV.
Stk. 3. Skolens cvr-nr. er 17120247.
Stk. 4. Skolen er oprettet 1. august 1993.
Stk. 5. Skolen påbegyndte sin undervisningsaktivitet i 1993.
Skolens formål og værdigrundlag
- 2. Skolens formål er skoledrift i henhold til lov om friskoler og private grundskoler m.v. Skolen skal efter sit formål og i hele sit virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
Stk. 2. Skolens formål er i øvrigt at drive friskole med mulighed for tilhørende kostafdeling og dagtilbud efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler m.v. på følgende grundlag: At skabe et venligt men bestemt miljø, der giver eleverne mulighed for at vokse op og udvikle sig i et fællesskab, i korthed at skabe samfundsnyttige (verdens) borgere. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre og forbereder dem til at kunne fortsætte med deres videre uddannelse efter 9. klasse. Eleverne skal opnå en følelse af selvværd, lyst til at lære og personlig tilfredshed ved udbyttet af undervisningsforløbet.
Stk. 3. Skolens værdigrundlag er ”Ligeværd, selvværd og personlig udvikling gennem tolerance og respekt for mangfoldighed.” Skolens værdigrundlag er uddybet yderligere på skolens hjemmeside.
Skolens organisering og drift
- 3. Skolen er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution.
Stk. 2. Skolens drift gennemføres ved offentlige tilskud og ved egen dækning, herunder skolepenge for eleverne, forældrebetaling for skolefritidsordning og eventuelt ved bidrag fra andre, efter lov om friskoler og private grundskoler m.v. Skolens midler må alene komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode, og et eventuelt overskud ved skolens drift tilfalder skolen.
Stk. 3. Bidrag til skolen giver ikke bidragyderen ret til nogen del af skolens formue eller til udbytte af nogen art.
Stk. 4. Skolens likvide midler skal anbringes i overensstemmelse med bestemmelserne herom i lov om friskoler og private grundskoler m.v. og må ikke anbringes på konti m.v., som andre end skolen har rådighed over.
Bestyrelsens opgaver m.v.
- 4. Bestyrelsen
- varetager den overordnede ledelse af skolen,
- har ansvaret for skolens økonomi og drift, herunder for, at der hvert år i overensstemmelse med gældende regler udarbejdes en retvisende årsrapport, som underkastes betryggende revision efter de gældende regler af en godkendt revisor valgt af bestyrelsen,
- har ansvaret for, at skolens vedtægt til enhver tid er i overensstemmelse med lovgivningen, og skal i tilfælde af uoverensstemmelse mellem lovgivningen og vedtægtens ordlyd følge lovgivningen og uden ugrundet ophold bringe vedtægten i overensstemmelse hermed,
- ansætter og afskediger skolens leder og ansætter og afskediger skolens øvrige personale, idet bestyrelsen kan overdrage skolens leder sin ret til at ansætte og afskedige skolens øvrige personale.
- træffer beslutning om skolepengenes størrelse og træffer beslutning om størrelsen af forældrebetalingen for skolefritidsordningen.
- træffer beslutning om køb og salg af fast ejendom og træffer beslutning om pantsætning af fast ejendom.
- træffer beslutning om ændring af skolens vedtægt
- træffer med generalforsamlingens godkendelse beslutning om skolens nedlæggelse.
- træffer beslutning om ethvert spørgsmål i øvrigt om skolen, som bestyrelsen selv ønsker at træffe beslutning om, og
- fører protokol over sine beslutninger og indfører konstateret inhabilitet, jf. § 5, i protokollen og fastsætter en forretningsorden for sin virksomhed.
- 5. Bestyrelsens medlemmer er omfattet af bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 og 8 om inhabilitet og tavshedspligt m.v.
Stk. 2. Et bestyrelsesmedlem er inhabilt i sager, hvori vedkommende eller dennes nærmeste har økonomisk eller særlig personlig interesse. I tilfælde af konstateret inhabilitet skal det fremgå af protokollen, at vedkommende har trukket sig fra forhandlinger og afstemninger.
Stk. 3. En mødedeltager har tavshedspligt i sager, hvori væsentlige hensyn til personers eller skolens interesser gør det nødvendigt at hemmeligholde oplysninger om personlige eller interne, herunder økonomiske, forhold.
- 6. Ved udøvelsen af deres hverv er bestyrelsens medlemmer ikke undergivet beslutninger truffet af den organisation, institution eller lignende, som har valgt eller udpeget dem.
- 7. Bestyrelsens medlemmer hæfter ikke personligt for skolens gæld.
- 8. Bestyrelsens medlemmer kan ikke modtage honorar eller lignende betaling af skolens midler for varetagelsen af hvervet som bestyrelsesmedlem.
Stk. 2. Skolen kan udbetale kørselsgodtgørelse til bestyrelsesmedlemmer efter reglerne i tjenesterejseaftalen, jf. Finansministeriets cirkulære nr. 9002 af 3. januar 2023.
Bestyrelsens sammensætning, funktionsmåde, funktionsperiode m.v.
- 9. Bestyrelsen består af 5 medlemmer og bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af kvinder og mænd.
Stk. 2. 2 af bestyrelsens medlemmer vælges af og blandt forældrene til elever på skolen (forældrekredsen). Medlemmerne vælges for en periode på 3 år ad gangen.
Stk. 3. Én suppleant til de i stk. 2 nævnte bestyrelsesmedlemmer vælges af og blandt forældrene til elever på skolen (forældrekredsen).
Stk. 4. Tre medlemmer udpeges af skolekredsen. Medlemmernes funktionsperiode er 3 år ad gangen.
Stk. 5. 1 suppleant til de i stk. 4 nævnte bestyrelsesmedlemmer udpeges af skolekredsen.
- 10. En medarbejder på skolen kan ikke være medlem af bestyrelsen.
Stk. 2. Medarbejdere på skolen kan kun deltage i valg af bestyrelsen, hvis de samtidig er forældre til elever på skolen.
Stk. 3. Repræsentanter for medarbejderne kan deltage i bestyrelsesmøder uden stemmeret, og bestyrelsen kan beslutte, at den eller de pågældende ikke kan deltage ved behandling af konkrete sager vedrørende medarbejderne.
- 11. Bestyrelsen konstituerer sig selv, og formanden og næstformanden vælges af og blandt bestyrelsens medlemmer.
Stk. 2. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er til stede.
Stk. 3. Bestyrelsesmedlemmerne træffer beslutning ved almindelig stemmeflerhed blandt de tilstedeværende, idet formandens stemme er udslagsgivende i tilfælde af stemmelighed.
- 12. Bestyrelsens medlemmer skal være myndige.
Stk. 2. Et flertal af bestyrelsens medlemmer, herunder formanden, skal være registreret i CPR med bopæl i Danmark eller tilhøre det danske mindretal i Sydslesvig.
Stk. 3. Et medlem af bestyrelsen ved en anden fri grundskole kan ikke være medlem af bestyrelsen.
Stk. 4. Lejer skolen ejendomme m.m. af andre, kan følgende personer ikke være medlem af bestyrelsen, medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang:
- Personer, der udlejer ejendomme m.m. til skolen.
- Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen.
- Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for de i nr. 1 angivne personer.
- Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for de i nr. 2 angivne fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder.
- Ansatte i ledende stillinger hos de i nr. 1 angivne personer.
- Ansatte i ledende stillinger i de i nr. 2 angivne fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder.
- 13. Et bestyrelsesmedlem skal øjeblikkelig udtræde af bestyrelsen, hvis vedkommende ikke opfylder de betingelser for medlemskab af bestyrelsen, som følger af lov om friskoler og private grundskoler m.v. eller vedtægten, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 skal bestyrelsesmedlemmer valgt af og blandt forældrene, jf. § 9, stk. 2 og 3, ikke udtræde af bestyrelsen, hvis deres børn udskrives i funktionsperioden mod forældrenes ønske.
- 14. Et bestyrelsesmedlem kan ikke afsættes i funktionsperioden. Et bestyrelsesmedlem valgt af forældrekredsen eller skolekredsen kan dog afsættes, hvis dette med almindelig stemmeflerhed på 2/3 besluttes på et møde i det vælgende organ, hvis dagsorden indeholder et punkt om afstemning om afsættelse af det pågældende bestyrelsesmedlem.
- 15. Hvis et bestyrelsesmedlem udtræder af bestyrelsen i funktionsperioden, indtræder suppleanten for resten af funktionsperioden. Kan en suppleant ikke indtræde, skal der hurtigst muligt udpeges eller vælges et nyt medlem for resten af perioden.
Skolens leder og øvrige personale
- 16. Skolens leder varetager den daglige pædagogiske ledelse af skolen.
Stk. 2. Skolens leder har kompetencen efter § 4, nr. 4 ansætter og afskediger skolens øvrige personale.
Stk. 3. Skolens leder og øvrige personale er omfattet af bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 og 8 om inhabilitet og tavshedspligt m.v.
Skolens forældrekreds og forældrenes rettigheder
- 17. Forældrekredsen består af de personer, som har forældremyndigheden over elever på skolen.
Stk. 2. Forældrenes rettigheder efter vedtægten tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven.
Stk. 3. Skolen kan anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at handle på forældremyndighedens indehavers vegne, dog ikke for så vidt angår spørgsmålet om skolegangens begyndelse og varighed.
Skolekreds
- 17 a. Skolekredsen består af forældrekredsen, forældre i daginstitution samt venner af Hay Skolen, der søger om optagelse i skolekredsen og godkendes af bestyrelsen. Skolekredsens medlemmer betaler et årligt kontingent fastsat af bestyrelsen, er stemmeberettigede til generalforsamling og inviteres til arrangementer på skolen.
Generalforsamling
- 18. Generalforsamlingen består af forældrekredsens og skolekredsens medlemmer.
Stk. 2. Generalforsamlingen er beføjet til i fællesskab med bestyrelsen at træffe beslutning om skolens nedlæggelse.
- 19. Generalforsamlingen afholdes i perioden 1. april – 31. maj og indkaldes med et varsel på mindst 28 dage.
Stk. 2. Indkaldelse til generalforsamling skal indeholde en dagsorden.
Dagsordenen skal indeholde mindst følgende punkter:
- Valg af dirigent.
Bestyrelsen aflægger beretning.
3. Bestyrelsen forelægger det reviderede regnskab til orientering.
4. Præsentation af bestyrelsesmedlem(mer) og suppleant udpeget af skolekredsen.
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer fra forældrekredsen.
6. Valg af suppleanter.
7. Valg af tilsynsførende.
8. Indkomne forslag.
9. Eventuelt
Stk. 3. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag bekendtgøres for medlemmerne senest 7 dage før.
Stk. 4. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når 3 af bestyrelsens medlemmer eller mindst 66% af generalforsamlingens medlemmer ønsker det. Den indkaldes som ordinær generalforsamling sammen med dagsorden.
Stk. 5. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til antal mødte medlemmer. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed idet beslutning om nedlæggelse af skolen jf. § 23, som kræver et kvalificeret flertal på 66% del af medlemmernes stemmer.
Stk. 6. 2 medlemmer kan kræve skriftlig afstemning.
Stk. 7. Der føres protokol over det, der foretages og vedtages på generalforsamlingen. Protokollen underskrives af dirigenten og opbevares på skolen.
Forældrekredsens og medarbejdernes indsigt i budgetter, regnskaber og revisionsprotokoller
- 20. Medlemmer af forældrekredsen, skolekredsen og skolens medarbejdere har efter anmodning ret til at få indsigt i revisionsprotokollerne og i de budgetter og regnskaber, som bestyrelsen har godkendt, dog ikke heri indeholdte oplysninger, som er omfattet af forvaltningslovens regler om tavshedspligt, jf. § 5.
Stk. 2. Bestyrelsen kan udstrække retten efter stk. 1 til også at omfatte andre personer.
Tegningsret
- 21. Skolen tegnes af bestyrelsens formand og skolens leder i forening, bestyrelsens formand og bestyrelsens næstformand i forening eller bestyrelsens næstformand og skolens leder i forening.
Stk. 2. Tegningsretten efter stk. 1 kan ikke delegeres.
Ændring af skolens vedtægt
- 22. Bestyrelsen efter lov § 4 træffer beslutning om ændring af skolens vedtægt.
Stk. 2. Vedtægtsændringer gælder kun, hvis de
- angiver bestyrelsesmedlemmernes navn og adresse med let læselig skrift,
- er underskrevet af samtlige bestyrelsesmedlemmer,
- indeholder oplysning om, hvem der er formand og næstformand for bestyrelsen, og
4) er offentliggjort på skolens hjemmeside med angivelse af, hvornår offentliggørelsen har fundet sted, og hvornår vedtægtsændringerne er vedtaget af bestyrelsen.
Stk. 3. Selvom generalforsamlingen kan være med til at træffe beslutning om vedtægtsændringer, kan bestyrelsen uden generalforsamlingens inddragelse bringe skolens vedtægt i overensstemmelse med lovgivningens krav, herunder efterkomme Børne- og Undervisningsministeriets pålæg herom. Generalforsamlingen skal orienteres om sådanne vedtægtsændringer hurtigst muligt.
Nedlæggelse af skolen
- 23. Skolen skal nedlægges, hvis den ophører med at drive skole i henhold til lov om friskoler og private grundskoler m.v.
Stk. 2. Bestyrelsen, og generalforsamlingen træffer beslutning om nedlæggelse af skolen, jf. § 4 og § 18. kræver 66% af tilstedeværende efter §11 og § 19. Generalforsamlingens beslutning skal træffes på to på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum.
Stk. 3. Bestyrelsen skal, når der er truffet beslutning om skolens nedlæggelse,
- orientere forældrekredsen herom umiddelbart efter, at beslutningen er truffet,
- orientere de kommuner, hvor eleverne er hjemmehørende, herom, og
- orientere Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Børne- og Undervisningsministeriet herom, hvilket skal ske omgående, hvis skolen tages under rekonstruktionsbehandling, begæres konkurs eller der i øvrigt er fare for, at skolens virksomhed må indstilles.
Stk. 4. Bestyrelsen har i forbindelse med skolens nedlæggelse ansvaret for,
- at skolens aktiver bevares,
- at den økonomiske opgørelse i anledning af nedlæggelsen foretages efter gældende regler, og
- at skolens nettoformue anvendes i overensstemmelse med vedtægten, jf. stk. 5.
Stk. 5. Eventuelle overskydende midler ved skolens nedlæggelse skal med børne- og undervisningsministerens godkendelse anvendes til skolevirksomhed, der støttes i henhold til loven.
Således vedtaget på bestyrelsesmøde den 26. marts 2026 og vedtaget på generalforsamlingen den 30. april 2026.