PROCEDURE FOR VENTELISTE OG OPTAGELSE PÅ HAYSKOLEN

Vejledning om optagelse
Ved at ønske sit barn optaget på Hayskolen tilslutter man sig som forældre til skolens målsætning og værdigrundlag, og at man som forældre har en positiv forventning og tillid til samarbejdet med skolen.

Ansøgere
Man ansøger om plads ved at klikke på optagelse på www.hayskolen.dk og udfylde et ansøgningsskema. Herefter vil man blive kontaktet, såfremt der er plads på det søgte klassetrin. Hvis ikke der er plads, vil man komme på venteliste. Man er altid velkommen til at ringe til skolens kontor og høre nærmere.

 

Opskrivning af børn på venteliste til 0. klasse kan ske umiddelbart efter barnets fødsel, når der er tildelt cpr.nr. og navn til barnet.

Opskrivning af børn til øvrige klasser kan ske løbende.

 

Den maksimale klassekvotient på en årgang varierer, men en klasse vil typisk kunne være mellem 20-22 elever. Optagelse af elever sker efter nedenstående procedure. Der differentieres mellem optagelse af elever på 0. årgang og elever på alle øvrige årgange.

  1. Søskendebørn på ventelisten har fortrin, såfremt de er indskrevet senest 1. oktober året før skolestart.
  2. Optagelse i øvrigt sker efter ’antal dage fra fødsel til indskrivning på ventelisten’ – dog med hensyntagen til en ligelig kønsfordeling i klassen.
  3. Testning af elevers skoleparathed vægtes.

Det er alene skolelederen, der på baggrund af venteliste, klassesammensætning, sociale forhold og testning vurderer, om en elev kan optages i en klasse.

 

For kommende 0. klasse

Indskrivning til ventelisten for kommende 0. klasse foregår elektronisk via skolens hjemmeside, hvor der samtidig indbetales et administrationsgebyr på 300 kr. Når vi har modtaget den elektroniske indskrivning samt administrationsgebyr, bekræftes barnets indskrivning på venteliste.

I efteråret/jul, forud for skolestart, inviteres alle forældre på ventelisten til et fællesmøde med skoleleder og indskolingsteam, hvor skolens hverdag gennemgås og eleverne testes af lærerne.

Derpå tilbydes elever optagelse på Hayskolen ud fra kriterierne i optagelsesproceduren. Familierne, der får tilbudt plads, skal umiddelbart herefter indbetale et indmeldelsesgebyr på 1.400 kr. + et depositum på 3.400 – i alt 5.000 kr.. Dette gælder for de elever, som får tilbudt en plads. Ønsker man ikke at tage imod tilbuddet, eller indbetaler man ikke indmeldelsesgebyr + depositum, slettes man fra ventelisten og næste elev på ventelisten bliver tilbudt optagelse.

Depositum tilbagebetales ved udmeldelse, hvis udmeldelse sker efter 0. klasse – såfremt alle skolepenge er betalt og alle udleverede bøger m.m. er afleveret retur. Hvis eleven forlader skolen, inden det første skoleår er slut (pr. 31/7), tilfalder det fulde beløb Hayskolen.

 

Procedure for optagelse på øvrige klassetrin

Optagelse på andre klassetrin eller optagelse i løbet af skoleåret kan finde sted, hvis der er plads i den pågældende klasse. Man opskriver sig på ventelisten via skolens hjemmeside, og der indbetales et administrationsgebyr på 300 kr. Når vi har modtaget indskrivningsblanket samt administrationsgebyr, bekræfter vi skriftligt optagelse på venteliste.

Bliver der en ledig plads i den pågældende klasse, inviteres den første på ventelisten til indkaldt til en optagelsessamtale, hvor eleven, forældre, klasselærer og evt. skoleleder deltager. På baggrund af mødet vurderer lærer og skoleleder, om pladsen i klassen bliver tilbudt. Hvis man bliver tilbudt en plads, arrangeres en dato for opstart og en prøveperiode, hvor både skole og hjem vurderer, om samarbejdet skal fortsætte.

Venteliste
En elev kan altid blive skrevet på venteliste. Skolen forsøger at tage hensyn at forældre allerede har søskende på skolen. Ligesom skolen også tager hensyn til gamle elevers børn og skolekredsen generelt.

Optagelsesformular

Senest opdateret 1.8.24