Mobbepolitik

Mål med mobbepolitik
Det er Hay Skolens mål at være en mobbefri skole. Det kræver at lærere, forældre og elever arbejder i samme retning, og er deres ansvar bevidst.
Skolens medarbejdere har pligt til at gribe ind over for mobning. Ligeledes er forældre forpligtede til at kontakte klasselærere, hvis mobning eller vantrivsel forekommer i deres barns klasse.
Det er vigtigt at eleverne føler sig taget alvorligt, hvis de kommer til en voksen med problemer omkring mobning.

Definition af mobning
Ofte benyttes begrebet mobning i flæng eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier. Det er derfor vigtigt at præcisere begrebet.
En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer.
Ved negative handlinger kan der være tale om:
–     Direkte fysisk vold, skub, slag, spark etc.
–    Handlinger ledsaget af ord, trusler og hån, samt det at sige ubehagelige og lede ting.
–    Handlinger uden ord ved brug af grimasser, gestus, ved at vende vedkommende ryggen eller ved ikke at efterkomme en persons ønsker for at irritere eller såre.
–    Mobning kan også forekomme gennem chikane og udhængning på internettet. Selvom mobningen foregår via internettet, er den ligeså alvorlig som ”almindelig” mobning.
–    Negative handlinger kan også udtrykkes mere indirekte gennem social isolering og udelukkelse fra gruppen.

Det bør understreges, at man ikke kalder det mobning, når to fysisk eller psykisk omtrent lige stærke personer er i konflikt, skændes eller slås. For at man kan tale om mobning, må der være en vis ubalance i styrkeforholdet: Den, der bliver udsat for de negative handlinger, har normalt ikke så let ved at forsvare sig og er ofte lidt hjælpeløs over for den eller dem, der plager ham eller hende.

Forskel på drilleri og mobning:
Drilleri er tit meget spontant, tilfældigt, ikke udelukkelse fra fællesskabet.
Drilleri bruges til at regulere andres adfærd i gruppen og signalerer, ”du er med”. Mobning sorterer folk fra.

Forskel på konflikt og mobning:
Konflikt er en strid, et ”sammenstød” eller en uoverensstemmelse og kan f.eks. løses ved et kompromis.
Den mobbede kan ikke svare igen ligesom i en konflikt, forholdet mellem mobberen og offeret er ulige.

Mobning er et overgreb og skal behandles derefter.
Om en person er udsat for mobning, må tage udgangspunkt i offerets egen opfattelse af krænkelsen.

Symptomer på mobning
Den mobbede vil være tilbøjelig til at:
•    Blive passiv, trække sig ud af fællesskabet.
•    Gå for sig selv og være alene i frikvartererne.
•    Søge megen voksenkontakt.
•    Gå tilbage i udviklingstrin.
•    Udvise ringe selvtillid.
•    Komme let ud af balance, blive opfarende eller indelukket.
•    Komme for sent eller udeblive fra undervisningen.
•    Miste eller få ødelagt ting, tøj o.lign.
•    Klare sig dårligere fagligt.
•    Være bange for at gå i skole.
Voksne omkring børnene skal være opmærksomme på ovenstående advarselssignaler, men ingen af signalerne peger i sig selv på mobning, men kan være forårsaget af andre ting. Men pludselige eller store forandringer i adfærden er vigtige tegn.

Forebyggelse
Forebyggende foranstaltninger planlægges og udføres i et samarbejde mellem forældre, skolens personale og elever:
•    Generel opmærksomhed på ovennævnte signaler på mobning, fra såvel forældre som skolens personale og elever.
•    Ved forældresamtaler indgår et punkt om elevens trivsel.
•    Emnet mobning kan være et punkt på forældremøder for alle klassetrin. Formålet er at informere nye forældre om skolens mobbepolitik og forældrenes medansvar omkring bekæmpelse af evt. mobning.
•    Alle klasser kan aftale og udarbejde samværsregler.
•    Elevrådene drøfter mindst én gang årligt undervisningsmiljøet og elevernes generelle trivsel.

Opdæmning
Skolen vil i første omgang forsøge at løse problemer på laveste niveau mellem de involverede elever. Lykkedes det ikke, vil skolens ledelse blive inddraget; eventuelt sammen med skolens psykolog.
Det er vigtigt at alle involverede elevers forældre tager problemet alvorligt, og bakker op om at løse problemet.
Mobning kan i sidste ende føre til permanent bortvisning af elever.
Råd til forældre om forebyggelse

–    Tal ikke dårligt om dit barns klassekammerater eller deres forældre. Det påvirker hele klassens kultur.
–     Støt dit barn i at dyrke bekendtskaber på kryds og tværs i klassen/klasserne. Det er en styrke for dit barn, og det mindsker risikoen for, at nogle er meget isolerede.
–    Sæt spot på ”usynlige” kammerater i klassen. Børn, der ikke nævnes, aldrig er med hjemme osv.
–    Tilskynd dit barn til at forsvare den kammerat, som ikke kan forsvare sig selv.
–    Giv invitationer til fødselsdage i klassen høj prioritet. Det udtrykker respekt for fødselaren, og andres ligegyldighed gør ondt.
–    Fortæl dit barn, at fødselsdagsfester er forskellige, og at det kun gør det mere spændende at komme ud. Det modvirker kritik af fester hos børn med lavstatus.
–    Når du selv holder fødselsdag for dit barn, så husk en social fødselsdagspolitik; alle, ingen eller alle piger/drenge.
–    Prioriter samvær med de andre forældre i klassen. Det smitter af på børnene.
Skolens mobbepolitik i børnehøjde

•    Vi mobber ikke på HAY!

•    Vi holder ikke nogen udenfor.
Vi inviterer alle med i vores leg.

•    Vi taler pænt til hinanden.
Vi bruger ikke øgenavne.
Vi råber ikke af hinanden.
Vi bander ikke af hinanden.

•    Vi taler pænt om hinanden.
Vi bagtaler ikke andre.
Vi sladrer ikke.

•    Vi hjælper vores kammerater.
Vi skal hjælpe dem der er kede af det.

•    Vi må kun drille for sjov.
Hvis der bliver sagt: ”lad være,” skal man stoppe med det samme.

•    Vi er ikke voldelige over for andre.
Ingen elev må true andre elever.
Ingen elev må slå andre elever.
Ingen elev må skubbe andre elever.

•    Vi respekterer andres ting.
Vi behandler andres ting ordentligt
Vi spørger altid om lov før vi låner.